Om RejseFilm.dk / kontakt

VERDENS FEDESTE FESTER

 

Marts:
IRLAND FESTER OG ØLLET FLYDER
St. Patrick’s Festival 12. – 17. Marts 2011

Den 17. marts er den irske skytshelgen, St. Patricks, fødselsdag, og den fejres
af irer over hele verden. I den irske hovedstad varer St. Patrick festen i fem dage,
hvor den irske hovedstad Dublin står på den anden ende. Overalt møder man den
grønne irske nationalfarve og både Guinness-øllet og den irske whisky flyder i stride
strømme. Men der er også kulturelle begivenheder af mange slags. Festlighederne
kulminerer med en kæmpeparade gennem byen på selve St. Patrick’s Day.
Se den officielle hjemmeside for St. Patrick festivalen i Dublin HER www.stpatricksday.ie/cms/home.html
 

April:
DET SWINGER I SYDSTATERNE
New Orleans Jazz and Heritage Festival 23. april - 2. Maj 2011
Fest, musik og nostalgi for alle pengene, når sydstaternes musikhovedstad, New
Orleans, holder sin årlige musikfestival og fejrer, at byen er på benene igen efter at
orkanen Katrina ramte den.
Mød bl.a. Simon & Garfunkel, Gipsy Kings, Teena Maria, Jose Filiano, skuespilleren
Steve Martin med band, Pearl Jam, Aretha Franklin , Lionel Richie, Anita Baker,
B.B. King Van, Jeff Beck, Van Morison og mange flere.
www.nojazzfest.com/

Maj:
TIL BILRÆS HOS DE RIGE OG SMUKKE
Monaco Formel 1 Grand Prix 13 – 16 maj 2011
Et af verdens mest præstigefyldte Formel 1-løb rundt i Monacos snævre gader.
En begivenhed med fester, baller og liv i gaderne, og som tiltrækker de smukke og kendte fra det meste at verden.
Selv følgelig er prins Albert der, og den danske couture-designer Isabell Kristensen holder modeshow på et af byens dyre hoteller.
www.monaco-grand-prix.com

Juni:
EUROPAS STØRSTE GADEFEST
Festa do São João - Midsommerfest i Porto, Portugal 23. – 24. juni 2011
Midsommerfesten for Portos skytshelgen, St. Johannes, er blevet kaldt ”Europas største
gadefest”. Den strækker sig over to dage og involverer stor set samtlige 200.000 indbyggere i den portugisiske kystby.
Festa do São João byder på gratis-koncerter, gadekøkkener,
fyrværkeri, regatta og i de tidlige morgentimer beach party på stranden uden for byen.
www.portugal-info.net/costaverde/porto.htm

Juli:
LØB MED TYRERNE, HVIS DU TØR!
Fiesta de San Fermin i Pamplona, Spanien 6. – 14. juli 2011
Det var Hemingway, der gjorde tyreløbene i Pamplonas gader berømte, da han i 1926 udgav
bogen ”Og solen går sin gang”. I dag besøger over en million mennesker byen for at deltage i
folkefesten for den nordspanske bys skytshelgen. Det er en af de heftigste fester i Europa, der
udover tyreløb og tyrefægtning byder på fest i døgndrift.
Se mere her:
http://pamplona.net/VerPagina.asp?IdPag=311&Idioma=5

August:
TAG TIL KARNEVAL I LONDON
Notting Hill karneval, London sidst i august 2011
Karnevallet i London-bydelen Notting Hill er det største karneval uden for Rio de Janairo
og finde sted den sidste søndag og mandag i august. De caribiske indvandrere, som bor i
område omkring Portobello Road, styrer tingene og sætter deres præg på festlighederne.
Løssluppet caribisk fest midt i London i to dage!
www.visitlondon.com/events/detail/7146499

September:
EN HELT VILD ØRKEN-FESTIVAL
Burning Man, Black Rock Desert,Nevada USA 29. august – 5. september 2011
Burning Man finder sted midt i Nevadas saltørken under mottoet ”Her kan alle verden sorte får
græsse sammen”. En blanding af crazy-kunst, body paint, nudisme, techno-heads,
hippi-møder-gother til dansefest i den stegende hede ørken.
Medbring alt hvad du skal bruge, spise og drikke! Og få en oplevelse for livet.
burningman.com/

November: 
DE FESTER MED KAMELER
Pushkar Camel Fair, Rajhastan, Indien 13-21 november 2010
Indiens største og mest traditionsrige kamelmarked, som finder sted ved novemberfuldmåne
og udvikler sig til en fest omkring Pushkar-søen midt i Rajhastan-ørknen. Den ultimative
oplevelse af et Indien, man normalt ellers aldrig møder, hvor 200.000 indere og 25.000 
kameler og kvæg har sat hinanden stævne.
www.pushkar-camel-fair.com/

December:
FULDMÅNEFESTER KULMINERER
Full Moon Party, Hat Rin, Thailand
Fuldmånefesten i Hat Rin i det sydlige Thailand finder sted hver måned, men i december 
når den sit højdepunkt. En slags ”Dommedag nu uden krig” er strandfesten, hvor alt kan ske
er den blevet kaldt, og hvor DJ’s spillet i vandkanten til den lyse morgen. 
En fest der samler tusindvis af mennesker fra hele verden på de hvide sandstrande.
www.fullmoon-party.com

Februar:
VERDENS STØRSTE SAMBAFEST
Karneval i Rio 13. - 19. februar 2011

I syv dage i februar står Rio de Janeiro på den anden ende, når Brasiliens største by fejrer karnevallet. Det er verdens største karneval
og en af verdens største, mest løsslupne og sexede fester, som foregår midt i en sydamerikanske sommer.
Det er stadig muligt a skaffe sig billetter til at overvære de imponerende officielle karnevalsoptog, som de forskellige sambaskoler har forberedt
 sig på i et helt år. Men karnevalsfesten foregår over hele byen, og på de berømte strande Copacabana, Ipanema og Leblon danses
der samba til den lyse morgen.


VERDENS FEDESTE FESTER

Find årets bedste fester på rejsefilm.dk 

 Marts: 
Den 17. marts er den irske skytshelgen, St. Patricks, fødselsdag. I den irske hovedstad varer St. Patrick festen i fem dage.
Læs mere her


UGENS REJSETILBUD PÅ REJSEFILM.DK

Klassisk Indien og Nepal med Kipling Travel

Kulturrejse til Taj Mahal, Ganges og Kathmandu.
14 dage med dansk rejseleder
Afrejse 29 marts 2012

Pris: 16,980.- 
Se filmen her


VERDENS BEDSTE HOTELLER

På Rejsefilm.dk kan du finde verdens bedste hoteller. Det kan være de vildeste strandhoteller, lukseriøse wellness hoteller, fantastiske jungle lodges eller blot utrolige hoteller.
Find dit hotel her


VERDENS VILDESTE REJSER

Verden er fuld af oplevelser og på Rejsefilm guider vi dig frem til de vildeste rejser. Bestig bjerge, dyk blandt verdens farligest fisk, tag med ud i rummet eller lad dig fortrylle af regnskovsindianerne i Sydamerika.


VEJVISER TIL VERDEN

Hvor skal vi hen? Rejsefilm giver inspiration til din næste rejse. Hvor er verdens bedste strande? kan man leje bil på Nordpolen? Hvornår er der Vandfestival i Burma?Rejsefilm hjælper dig med planlægningen.


SE VERDEN GRATIS

I dag rejser flere og flere mennesker med fly til eksotiske destinationer. Men der er alternativer. Hvad med at tage på stop gennem Tyrkiet, blive opvasker eller kaptajn på et skib og derigennem tjene til ferien. Rejsefilm hjælper dig på vej.